Vi vil gøre en forskel for familien og Vestjylland
Rasmus Færch, Færchfonden

Formål

Formål A:
”At sikre og bevare de af efterkommerne af Rasmus og Magdalene Færch nu eller senere drevne foretagender eller hertil knyttede foretagender af enhver art, og direkte eller indirekte at bevare styrken og kontinuiteten i disse foretagender og i de foretagender, der enten er eller måtte blive tilknyttet hertil såvel i ind- som udland. Fonden skal kunne oprette nye foretagender, dersom fondens bestyrelse skønner det hensigtsmæssigt for at kunne gennemføre fondens formål, ligesom fonden skal kunne sælge eller nedlægge tilsvarende foretagender om dette skønnes nødvendigt.”

Formål B:
”At yde støtte fortrinsvis til efterkommere efter stifterne, men også efter Ernst og Lise Færch samt Erik og Gerda Færch, hvis dette tager sigte på unges uddannelse og ældres efteruddannelse. Der kan derimod ikke ydes støtte til stifterne selv eller til de personer eller selskaber, som måtte yde bidrag til fondens formue eller til sådanne bidragsyderes samlevende eller efterlevende ægtefæller.”

Formål C:
”At yde støtte til initiativ, foretagsomhed og opfindsomhed fortrinsvis af erhvervsmæssigt karakter ligesom den kan støtte videnskabelige, kulturelle, sociale og fritidsformål.”

Formål D:
”At støtte velgørende eller på anden måde almennyttige formål.”