Vi vil gøre en forskel for familien og Vestjylland
Rasmus Færch, Færchfonden

Storåskolen Holstebro

Storåskolens multihandicapklasse har fået støtte til opbygning af et sansestimulerende udemiljø. Eleverne har massive fysiske, sansemæssige og kognitive udfordringer, og behovet for at få stimuleret de basale sanser er helt afgørende for et godt liv. Dette vil Færchfonden gerne støtte.

 

 

Skolen lægger vægt på at bruge de ressourcer og kompetencer, der er i lokalområdet. I forbindelse med opførelsen af det sansestimulerende udemiljø har skolen derfor allieret sig med VIA og den sundhedsfaglige linje til brug for design og idéer. Designet er udviklet sammen med Uddannelsescenter Holstebro, og endelig er der indgået samarbejde med Produktionsskolen i Holstebro i forhold til praktisk udførelse.