Vi vil gøre en forskel for familien og Vestjylland
Rasmus Færch, Færchfonden

Klassiske Dage

Klassiske Dage er en international festival, der afholdes hvert år i begyndelsen af oktober måned i Holstebro med base på Knudsens og i Musikteatret Holstebro.

Festivalens initiativtager og kunstneriske leder er bysbarnet og den internationalt kendte fløjtenist Janne Thomsen.

Klassiske Dage præsenterer solister og ensembler i verdensklasse samtidig med, at lokale kulturelle institutioner inddrages og medvirker.

Foruden koncerterne omfatter festivalen også store interaktive børneprojekter.

Siden sin grundlæggelse i 2005 har festivalen desuden hvert år præsenteret en uropførelse af udenlandske eller danske komponister.