7 erfaringer fra årets acceleratorprogram på Sound Hub

CEO for SoundInvest, Michael Rohde Böwadt, gør status på SoundTech Accelerator Program 2026 på Sound Hub Denmark. Det er tredje år, at lydiværksætteri-forløbet har tilkoblet en investeringsdel, hvor hvert deltagerhold er sikret 750.000 kr. gennem SoundInvest. 

Med otte nye investeringer er SoundInvests Fond1, nu fuldt investeret. Det markerer afslutningen på et kapitel – og begyndelsen på et nyt. CEO i SoundInvest, Michael R. Böwadt, deler syv erfaringer fra årets acceleratorprogram.

1. Fonden er fuldt investeret – og efterspørgslen holder

Da SoundInvest lancerede Fond1, var et af de centrale spørgsmål, om man overhovedet kunne tiltrække nok kvalitetsansøgere til en nicheaccelerator med fokus på lyd og teknologi. Svaret er kommet i form af 80-90 ansøgninger de seneste to år, og målet om syv-otte investeringer om året er nået to år i træk. Endnu mere sigende er det, at halvdelen af dem, der ender med at blive investeret i, er anbefalet af tidligere deltagere. Det er ikke et tilfælde, men et tegn på et program, der har skabt et godt ry og en mund-til-mund-kultur i iværksættermiljøet.

2. AI fylder mere og mere

En tydelig trend i årets ansøgerfelt er, at kunstig intelligens har fundet vej ind i sound-tech-universet. Flere startups bruger AI som et centralt element i deres produkt. Men som Böwadt understreger, er det ikke nok at prompt-engineere sig frem. De startups, der imponerer, er dem, der har bygget deres eget datagrundlag, forstår den industri, de opererer i og har noget at bygge AI ovenpå – ikke blot et lag af generiske modeller. En guitarpedal, der afvikler studiekvalitetslyd på scenen, og en AI-platform, der genererer sporbare musiksamples på baggrund af et egetbygget datasæt, er eksempler på startups, der har ejerskab over produktet.

3. Acceleration er ikke kun et ord

Programmet kører med høj intensitet, og intensiteten er bevidst skruet op. Mellem de tre camps er der nu leverancer hver 14. dag. Deltagerne får opgaver løbende, som de går hjem og arbejder på, hvorefter de kommer tilbage med resultater. Böwadt beskriver det som en form for lektier, men lektier der er skræddersyet til, hvor den enkelte virksomhed befinder sig. Det betyder, at deltagerne aldrig rigtigt slipper ud af arbejdsmodus – og det er præcis meningen. Effekten er tydelig: Der er fart på virksomhederne og “accelerator” er ikke bare et navn, men en reel beskrivelse af, hvad der sker.

4. Erfarne iværksættere er kommet til bordet

En overraskende tendens er, at programmet i stigende grad tiltrækker såkaldte second, third og fourth time founders – iværksættere, der har prøvet kræfter med startups før. På den ene side giver det en større spændvidde. Nogle deltagere er helt friske, andre er i gang med deres tredje startup og har fejlet og lært undervejs. På den anden side stiller det krav til programmet selv, som nu justerer sin tilgang for at kunne rumme og udfordre begge grupper på en meningsfuld måde.

5. Mange starter forfra – og det er meningen

En af de mere ubehagelige, men nødvendige erfaringer fra programmet er, at mange startups undervejs finder ud af, at den hypotese, de kom ind med, ikke holder vand. Det kan være, at de henvender sig til den forkerte kundegruppe – en gruppe, der ikke har den fornødne købevillighed. Det kan være, at de troede, de vidste alt om deres marked og finder ud af, at de reelt skal tilbage til start. Camp 1 river tingene fra hinanden. Derefter skal deltagerne selv samle billedet igen – og det er netop i den proces, de skarpeste indsigter opstår. Böwadt beskriver perioden mellem camp 2 og 3 som det sted, hvor de fleste startups begynder at blive fokuserede og skarpe. – En naturlig og tilsigtet del af forløbet, da man ikke kan bygge noget holdbart på et fundament, der ikke er testet.

6. Forskellig teknologi, samme udfordringer

Der er i år en stor tilstedeværelse af hardware-startups. Det spænder fra guitarpedaler, der kan afvikle studiekvalitetslyd direkte på scenen og smarte briller med realtidsundertekster til medicinsk udstyr, der behandler hjertet med ultralyd og lindrer en lidelse, der i dag kun kan håndteres med smertestillende medicin. Det vidner om, at sound-tech-feltet er bredere end ren softwareudvikling. Samtidig understreger det en pointe, Böwadt vender tilbage til: Uanset om man udvikler hardware eller software, lyd-AI eller medicinsk teknologi, er de grundlæggende forretningsmæssige udfordringer de samme. Hvem er kunden? Hvad er prissætningen? Og hvordan kommer man ind på markedet? Der, mener han, at SoundInvest stadig kan bidrage på tværs af brancher.

7. Den geografiske spredning vokser

Fra starten har programmet trukket deltagere fra særligt Danmark og England, men også fra lande som Indien og Australien. I år er der for første gang amerikanske startups med. Det føjer et nyt kapitel til et program, der allerede har en bred international profil og åbner for nye perspektiver.  Både i forhold til de netværk, deltagerne bringer med sig, og de markeder, de sigter mod.