Hvert år besvarer Børns Vilkår omkring 64.000 opkald på Børnetelefonen. Et gennemgående tema er fællesskabet som en udfordrende størrelse – og at børn sjældent taler med de voksne om det, der foregår online.

“Det er blandt andet noget af det, børnene ringer ind om. At fællesskabet er udfordret,” siger vicedirektør i Børns Vilkår, Steffen Raun Fjordside:

”Gennem vores workshops prøver vi at give eleverne en god forståelse af, hvad fællesskab betyder, hvordan fællesskaber kan styrke trivsel, og hvordan mobning ødelægger trivsel”.

Med støtte fra blandt andet Færchfonden har organisationen tilbudt workshops til skoler i de tre kommuner – 20 om året, fordelt mellem Holstebro, Lemvig og Struer.

To indgange til det samme problem

Børns Vilkår tilbyder to typer workshops: “Klassens fællesskab” og “Digitale fællesskaber”. Begge tager udgangspunkt i virkelige dilemmaer indsamlet fra børn, der har ringet til Børnetelefonen og indeholder øvelser, dialogkort og konkrete redskaber. Det er den enkelte skole og klasse, der selv vælger, hvilken type workshop, der giver mest mening.

Workshoppen om digitale fællesskaber sætter fokus på fænomener som ghosting, kædebesked og udelukkelse fra online-grupper – og på, hvad børnene selv kan gøre.

“Noget af det, der foregik tidligere, var at man blev drillet med sit ”grimme hår” eller sine ”store briller”. I dag handler mobning lige så meget om ikke at blive liket eller ikke at blive inviteret med i grupper online,” siger Steffen Raun Fjordside og kobler det digitale aspekt sammen med det sociale. Øget mistrivsel, mindsker muligheden for at lære.

En særlig udfordring er, at det digitale i høj grad er usynligt for de voksne. I en af Børns Vilkårs undersøgelser svarer kun fire ud af ti elever, at de har talt med deres lærer om, hvordan man bruger sociale medier i klassen. Det er netop den kløft, workshoppen blandt andet forsøger at bygge bro over.

Efterspørgslen er vokset markant

Siden de første workshops i 2022 har billedet ændret sig. Skoler, forældre og skoleledelser er i dag langt mere bevidste om problemets omfang.

“Da vi startede, havde voksne ét blik på børns digitale liv – at det digitale jo er en fantastisk mulighed. Men jeg tror, vi som samfund har forstået, hvordan fastholdelsesalgoritmerne virker. At vores børn er mere på nettet, end de egentlig selv vil,” siger Steffen Raun Fjordside.

Han peger på, at der er kommet en anden forståelse hos børnene selv. Mange af dem siger, at det er svært at fravælge de digitale fællesskaber, fordi det netop er der, det sociale liv foregår. Der er ikke så mange fysiske fællesskaber tilbage – og telefonen giver en øjeblikkelig følelse af tilhørsforhold.

Et konkret problem er også, at børn sjældent fortæller voksne om digital mobning af frygt for at miste adgangen til deres telefon.

“Det er det værste, der kan ske for et barn,” som Steffen Raun Fjordside formulerer det.

Skolen som det naturlige omdrejningspunkt

Børns Vilkår ser skolen som det rette sted at sætte ind. En betydelig del af børns liv, både det fysiske og det digitale, tager afsæt i skolen og i den klasse, børnene er en del af.

”Det giver god mening at afholde workshops med skolen som ramme, da den er det vigtigste sociale omdrejningspunkt i et barns liv. Det er skolen, der har ansvaret for at skabe de her rammer for trygge fællesskaber”, siger Steffen Raun Fjordside og fortsætter:

“Ved at få lov at komme ind giver vi skolen de praktiske redskaber, der også gør, at de kan være med til at løfte deres ansvar”.

Workshoppen er ikke et engangsoplæg, men en invitation til at arbejde videre med trivsel og digital dannelse som en del af skolernes løbende indsats – og til at inddrage børn og forældrene i samtalen om trivsel og digital dannelse, samt hvilke aftaler der giver mening, både hjemme og i klassen.