Færchfonden har udnævnt Martin Nygaard Christoffersen som ny administrerende direktør.

Med udnævnelsen får Færchfonden, der fokuserer på filantropi og regional udvikling i

Nordvestjylland, en leder med relevant erfaring. Martin Nygaard Christoffersen var nemlig

finansdirektør i Færchfonden fra 2016 til 2023.

 

”Vi er glade for, at Martin Nygaard Christoffersen kommer tilbage til os. Martin kender fondens

værdier fra sin tid som CFO og har i den mellemliggende periode draget nye erfaringer som

øverste chef. Som fondsdirektør er det afgørende, at man både kan sikre en god drift og

samtidig udvikle og drive nye projekter ud fra en dyb forståelse for filantropi og regional

udvikling. Fondens fokus er at gøre Nordvestjylland til et godt sted at bo, arbejde og besøge.

Med Martin Nygaard Christoffersen som leder af Færchfondens dygtige medarbejdere er

Færchfonden stærkt rustet til den opgave, ” siger Rasmus Færch.

 

Martin Nygaard Christoffersen glæder sig til at understøtte nordvestjysk foretagsomhed,

vækst og tiltrækningskraft, når han begynder arbejdet for Færchfonden 1. juli 2025.

 

”Jeg glæder mig til at gøre gavn for Nordvestjylland. Færchfonden er blevet professionaliseret

og udviklet markant i de seneste år, og jeg glæder mig meget til at engagere mig i samspillet

mellem fonden og vores omverden. Færchfonden deltager i markante projekter som

byudviklingen og ikke mindst Sygehusgrunden i Holstebro. Men fondens brede fokus på

erhverv, iværksætteri, kultur og uddannelse er et vigtigt bidrag til landsdelens

sammenhængskraft, og det giver stor mening at få lov at spille en rolle i det,” siger han.

 

Martin Nygaard Christoffersen kommer tilbage til Færchfonden efter, at han fik til opgave som

administrerende direktør at etablere investeringsselskabet Kinstead ApS i Aarhus, som han

bevarer en forbindelse til som rådgiver.

 

Kontakt:

Rasmus Færch, formand, Færchfonden, mobil: 2176 4553

 

CV, Martin Nygaard Christoffersen

2025 – Færchfonden: CEO (tiltræder 1/7)

2023 – 2025 Kinstead: Chief Executive Officer

2016 – 2023 Færchfonden: CFO

2019 – 2019 Færchfonden: Constitued CEO

2015 – 2016 Erhvervsakademi Aarhus: External Teacher

2014 – 2016 Women’s Wear Group: Co Owner

2006 – 2014 Micha A/S: Co owner

2001 – 2006 KPMG: Manager

 

Uddannelse

1997 – 2000; 2002-2005 Copenhagen Business School: Bachelor HA og cand.merc.aud

2018 – 2019 London Business School: Executive Education, Leadership

 

Om Færchfonden

Færchfonden er en erhvervsdrivende fond med hjemsted i Holstebro.

Fonden gør en forskel for Nordvestjylland ved at understøtte områdets foretagsomhed, vækst

og tiltrækningskraft gennem udvikling af erhverv, iværksætteri, kultur og uddannelse.