”Målet er at få skrevet lyden ind i vores fælles fortælling og gøre fremtidens historie hørbar. Det sanselige er lige så vigtigt som materielle genstande i vores fortælling om, hvordan fortiden har været, og hvordan man har oplevet det at være til i verden”.

Museumsdirektør på Struer Museum, Helle Sigh, sætter ord på det nytænkende projekt, som ligger helt i tråd med museet og stedet.

”Lydens By, en kommune, der satser på lyd. Altså det ligger lige for, at hvis man skulle skabe et lydkultur-historisk museum. – Så kan det kun ligge ét sted, og det er Lydens By”, konstaterer Helle Sigh.

Innovativt sansende

Etableringen af et Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv – også kaldet SOKU, er et first mover projekt – det eneste i landet, og tanken er da også at skabe et samlingspunkt for viden og aktiviteter i form af en database over samlinger, projekter og værktøjer, podcastserie, seminarer og konferencer, artikler, interessentanalyse, forretningsmodeller, digital videnplatform samt særudstilling om lokalhistorie.

Udviklingen, etableringen og modningen af videncenteret på Struer Museum sker gennem et øget samarbejde mellem Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Sound Art Lab og bidrager til faglig viden og kompetenceudvikling ud fra forskning og formidling.

Ifølge Helle Sig er der tale om en komplet transformation af museet med fokus på lyd i vores samlede fortælling:

”Når vi går på museum, er vi vant til at se på ting, vi er vant til at se på tekster, vi er vant til at se på genstande. Alt er visuelt omkring os. Men vi har næsten ingen lyd. Så det er en overset dimension. Når man laver et lydkultur-historisk museum, så er det ikke ens betydende med, at man kun skal have lyd. Men den skal indsamles og bevares som en ligeværdig del af vores fælles fortælling på linje med potteskår og flinteøkser”.

3 hovedområder

Måden det kommer til at forløbe på, kan inddeles i tre faglige spor.

Det ene handler om kultur og miljø, altså særlige områder, som i en Struer-kontekst indebærer de lokale miljøer. Helt konkret kunne det være oplevelsen af at gå ind på diskotek Stephanie i 80’erne med det dertilhørende lydmiljø og den visuelle historie.

”Det er jo ikke kun lyden på Stephanie, der får en til at opleve det her miljø, som det var. Det er genstande, og måden, man bevægede sig inde på Stephanie. Det er stolene, det er baren, højtalerne. Alt sammen lige relevant, når man træder ind i sådan en scenografi”, forklarer Helle Sigh.

Det andet spor handler om menneskets forbundethed til lydteknologier. Årsagen ligger i lyd-DNAen i Struer, og på Struer Museum er verdens største samling af B&O, som fortæller en helt unik historie over 100 år.

”Det er jo den eneste radiofabrik, tror jeg, i hele verden, som har den alder. Og vi har genstande, som repræsenterer hele udviklingen – hvordan mennesket har brugt teknologier til at frembringe lyd. Og det handler jo både om at og skabe fælles oplevelser omkring lyden og også omkring kommunikation”, siger Helle Sigh:

”Vi har en interesse i ikke bare at være et spejl til fortiden, men et vindue ind i fremtiden”.

Foruden radioen, der flytter ind i stuerne, indeholder sporet om menneskets forbundethed også høretelefoner og den mobile walkman, som muliggjorde lyd på farten. Podcast træder ind i nyere tid, og fælles for alle er også diskussionen om dannelse, som igen peger tilbage på hele hovedtemaet i forhold til måden mennesket har brugt disse lydteknologier.

Det tredje spor inkluderer lydlig sameksistens og skriver sig ind i, hvordan mennesker agerer i en verden, hvor de både er lydende og lyttende. Sporet fletter sig ind på den helt store internationale arena.

”FN peger på, at en af de største udfordringer for folkesundheden er støj, altså lydforurening. Så det her med at arbejde med det soniske medborgerskab, som vi kalder det. – Det synes vi er ret væsentligt. Det er der heller ikke andre museer i hele verden, der gør”, pointerer Helle Sigh og uddyber, at dilemmaer også er en måde at illustrere det soniske medborgerskab. Det kunne eksempelvis være støj, såsom nabostøj. Hvad er støj, og hvad er vellyd?

Det overordnede mål for de tre fortællespor er en differentieret oplevelse for publikum. Helle Sigh uddyber her, hvordan nogle fortællinger bedst fortælles gennem kunsten, mens andre fortællinger vil være mere klassisk-didaktiske, hvor publikum læser tekster, ser genstande og lytter til nogle ting. Andre udstillinger tager derimod form af noget mere interaktivt og inddragende.

”Meningen er at skabe en varieret udstilling, som ligesom tematiserer det her. Og så indgår man i et kreativt rum i skabelsen, så det udfolder sig fra udstilling til udstilling, hvor de forskellige kunstnere også er involveret i at skabe et univers, som er helt unikt. Som udfolder den her fortælling”, siger Helle Sigh.

Fremtiden om 1,5 år…

Lyd, som en væsentlig del af den kulturelle arv og identitet, er omdrejningspunktet for SOKU og frem mod sommeren 2026 arbejdes der benhårdt på, at projektet når national flyvehøjde med videre udvikling mod verdens første lydkultur-historiske museum. Hvordan lyd også spiller en rolle i vores samlede fortælling.

”Projektet er det første ambitiøse skridt, der skal sikre, at SOKU inden 2030 er en europæisk spydspids for arbejdet med sonisk kulturarv. Projektet er samtidigt udviklingsmotoren for Struer Museums nye satsning på at blive verdens første lydkultur-historiske museum.

Færchfonden har støttet med 2 mio. kroner.

 

Billedtekst: Museumsdirektør, Helle Sigh og projektleder på SOKU, Jacob Kreutzfeldt.