Færchfonden har ansat 27-årige Lucas Møller som ny medarbejder. Med en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation fra Aarhus BSS og en bachelor i Æstetik og Kultur kommer han med en stærk kombination af teknisk viden og kulturel forståelse.

“Jeg glæder mig til at omsætte min viden i praksis og ser det som et privilegium at være med til at støtte de projekter, Færchfonden løfter i Nordvestjylland.”

Udover at bringe den nyeste viden inden for IT og kommunikations med sig, har Lucas Møller ligeledes praktisk erfaring med at afvikle kulturarrangementer og drive projekter fra start til slut.

Han ser særligt frem til at komme tæt på aktørerne i Nordvestjylland:

“Jeg ser frem til at møde de mange engagerede mennesker derude og være med til at sikre et bredt kunst- og kulturtilbud i Nordvestjylland for alle – ung som gammel. Både oplevelser, der kan glæde og inspirere, og dem, der udfordrer og udvider horisonter. Alle slags tilbud ser jeg som vigtige for et rigt kulturliv.”

Privat deltager Lucas Møller aktivt i kulturelle aktiviteter og ser kunst og kultur som inspirerende og berigende. Han glæder sig til at støtte projekter hele vejen fra idé til bæredygtig virkelighed.