
Den 21. november besluttede Færchfondens bestyrelse at uddele 4.598.000 kr. til i alt 20 projekter. Uddelingerne afspejler fondens engagement i at styrke Nordvestjyllands udvikling og bidrage til globale humanitære indsatser.
Fleksibel støtte til fire nødhjælpsorganisationer
Nødhjælpsorganisationerne Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Læger uden Grænser modtager hver 500.000 kr. i ikke-øremærkede midler.
Denne fleksible støtte giver organisationerne mulighed for at handle hurtigt, hvor behovet er størst, fra akutte katastrofer til langvarige konflikter.
Med donationerne til de fire nødhjælpsorganisationer når Færchfondens samlede støtte til dem op på 6 mio. kr. for 2025.
“Fleksible ikke-øremærkede midler er yderst kritiske for DRC Dansk Flygtningehjælps humanitære arbejde. De bidrager til at styrke vores beredskab og kapacitet til at reagere hurtigt og effektivt, når og hvor behovet viser sig. Vi er derfor meget taknemmelige for Færchfondens fleksible bevillinger – de medvirker til at gøre en forskel i en verden med stigende humanitære behov” – Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp.
Oversigt over donationer – november 2025
Blandt novembers bevillinger er der doneret 1.000.000 kr. til Holstebro Sportsakademi der skal være med til at styrke talentudviklingen og skabe nye muligheder for unge atleter i regionen. Se hele listen over støttede projekter nedenfor:
- 1.000.000 kr. til Foreningen Holstebro Sportsakademi – Holstebro Sportsakademi
- 500.000 kr. til Dansk Flygtningehjælp – Humanitær Respons 2026, ikke øremærkede midler
- 500.000 kr. til Røde Kors – Humanitær Respons 2026, ikke øremærkede midler
- 500.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp – Humanitær Respons 2026, ikke øremærkede midler
- 500.000 kr. til Læger uden Grænser – Humanitær Respons 2026, ikke øremærkede midler
- 323.000 kr. til Váli Theatre Lab – Fremtidens Puls
- 250.000 kr. til Foreningen Værkstederne Sygehusgrunden
- 150.000 kr. til Bystuen Vinderup
- 150.000 kr. til Børns Vilkår
- 150.000 kr. til Dansk Skoleskak
- 120.000 kr. til OrkesterEfterskolen
- 105.000 kr. til Nordvestjysk Musikkreds
- 100.000 kr. til Kirkens Korshærs Varmestue Holstebro
- 50.000 kr. til Fonden Nørre Vosborg
- 50.000 kr. til Ensemble MidtVest
- 40.000 kr. til Foreningen Høvsøregården
- 30.000 kr. til Kulturcenter Struer
- 30.000 kr. til Herning Kirkes Drengekor
- 25.000 kr. til Ulfborg-Vemb Turistforening
- 25.000 kr. til Høloftets Venner
Vi glæder os til at følge projekternes udvikling.
Næste ansøgningsfrist er 1. januar 2026.
Se mere om, hvad vi støtter, og få overblik over alle ansøgningsfrister for 2026 her.
