Da tre guitarister placerede sig strategisk rundt på lystbådehavnen i Struer – en på Restaurant Værftet, en ved molerne og en ved revisionsfirmaet, Beierholm – vidste ingen rigtigt, hvor lydene kom fra. Det var netop pointen. I en halv time oplevede både lokale og tilrejsende noget magisk: Lydkunst, der var alt andet en invasiv, men indbydende. Et møde mellem det eksperimentelle og det folkelige.

“Det var sådan et event, som folk stadigvæk taler om. Det var på det højeste kunstneriske niveau, så det er ikke noget med, at vi går på kompromis med kvaliteten. Men det handler om at få det formidlet og placeret det sådan, at folk føler, at de også gerne må være med,” fortæller leder af Struer Tracks, Jacob Eriksen.

Fra eksperiment til etableret spiller

Struer Tracks startede i 2017 som et eksperiment. Kunne Struer – kendt som Lydens By gennem Bang & Olufsens arv – også blive et centrum for lydkunst? Kunne en festival dedikeret til den eksperimentelle lydkunst finde fodfæste i en provinsby i Vestjylland?

Svaret har vist sig at være et rungende ja. Fra en forsigtig start er festivalen vokset til at blive en international kunstdestination, der har cementeret sig på både den danske og internationale kunstscene.

“Struer som Lydens By skulle også kunne noget inden for kunst og kultur. Fra  2017 til i dag, hvor folk har det i deres kalendere. Det er virkelig blevet en spiller, i Danmark men også internationalt,” siger Jacob Eriksen.

Udviklingen og den internationale opmærksomhed er tydelig. Ved den seneste festival var grupper rejst til Struer fra USA, Sydkorea og Belgien. Kunstnere og publikum, der havde hørt om festivalen gennem netværk eller tidligere deltagelser, og som specifikt ønskede at være en del af det, der sker i den lille limfjordsby.

Lydkunst som mere end teknologi

Kerne-DNA’et i Struer Tracks handler om at udvide forståelsen af, hvad lyd kan være. I en by, der traditionelt har forbundet lyd med teknologi gennem Bang & Olufsen og senere Sound Hub Denmark, tilbyder festivalen en anden tilgang.

“Lyd kan også sætte spørgsmål ved samfundet. Lyd kan være skulptur, det kan være performance. Det behøver ikke være en koncert. Kerneværdien er, at lydkunst er vigtig som kunst – og lydkunst kan noget helt specielt ved at have fokus på lyd,” forklarer Jacob Eriksen og uddyber de mange nuancer ved Struer Tracks.

For festivalen fungerer som en slags smeltedigel, hvor et mangfoldigt udsnit af lydrelaterede brancher mødes. SOKU – Nationalt Center for Sonisk Kulturarv – afholdt eksempelvisl deres første store konference under Struer Tracks. Og Struer Kommune arrangerede en dag om byudvikling og lydkunst, mens Aarhus Universitet holdt Sounding City Summer School. 

“Alle de her omsluttende aktiviteter, kunne man sagtens have lavet på andre tidspunkter af året. Men de blev gjort til en del af lydkunstprogrammet, så der er lyd plus meget mere. Så det er ikke kun kunsten, men en masse grene, der går ud derfra. Det synes jeg lykkedes virkelig godt”, siger Jacob Eriksen om de mange facetter i Struer Tracks.

Kunsten i at møde folk, hvor de er

En af festivalens største succeser ligger for Jacob Eriksen i balancen mellem det eksklusive og det tilgængelige. Nogle værker kræver, at man aktivt opsøger dem og kender til Struer Tracks-programmet – som i den gamle højttalertest-facilitet, Kuben, på Sound Hub Denmark. Andre værker møder borgerne, hvor de allerede er.

“Det handler om både at være på de lidt mere gemte steder, hvor hverdagsmennesker og tilrejsende normalt ikke har adgang til, og så være der, hvor folk allerede er. At finde den balance er ret vigtigt”, siger Jacob Eriksen om blandingen mellem at opsøge og snuble over lydkunsten.

Netop derfor har festivalen spredt sig fra gågaden til industrihavnen til lystbådehavnen. I år var det særligt på lystbådehavnen, at magien opstod – et bevidst valg for at vise, at lydkunst også er folkeligt.

“Det letter i hvert fald mødet med kunsten. At den er i øjenhøjde. Det er nogle gange problemet ved samtidskunst. Man tror, man skal vide mere, end man egentlig skal. Man kan føle sig lidt intimideret,” forklarer Jacob Eriksen.

Nysgerrighed over viden

Jacob Eriksen arbejder selv med en tilgang til kunsten, der mere handler om åbenhed end om ekspertviden. Selvom han har arbejdet med lydkunst gennem mange år, ved han ikke altid, hvad der sker – men han har nysgerrigheden og åbenheden til at blive overvældet og begejstret.

“Det er dét, jeg synes lykkedes i år. At vi møder folk i lidt trygge rammer, så de føler, de kan gerne være med,” siger han.

Denne tilgang har skabt reaktioner, der rækker langt ud over det forventede. Kunstnere og tilrejsende opsøger Jacob Eriksen efter forestillinger for at dele deres oplevelser. Lokale og udlændige begynder allerede at tale om næste gang. Og måske det mest overraskende. – Politikere på tværs af det politiske spektrum bakker op.

“Vi havde en debat mellem borgmesteren og en Danmarksdemokrat, og traditionelt er Danmarksdemokraterne jo ikke fortalere for, at eksperimentel kunst skal betales med offentlige midler. Men de stod nærmest og skændtes om, hvor meget vi skulle beholde Struer Tracks”, siger Jacob Eriksen.

Internationalt kraftcenter med beskedne midler 

Med et budget på 1,6 millioner kroner – beskedent sammenlignet med andre festivaler – formår Struer Tracks at skabe produktioner og oplevelser, der matcher langt større arrangementer.

“Ambitionen med Struer Tracks, Sound Art Lab og vores Lydkunstskole 89 Sound Art School) handler om at være et internationalt kraftcenter. Det bliver ved at appellere til folk udefra først og fremmest. Det synes jeg, vi er lykkedes rigtig godt med,” siger Jacob Eriksen.

Jacob Eriksen overtog rollen som leder i 2023, hvor han skulle lave fjerde udgave af festivalen. Hans forgænger havde på få år skabt en fed stemning og en god kultur. – Et springbræt, som Jacob Eriksen har bygget videre på. Og det kan ses, mærkes og høres.

Fra lystbådehavnen til Kuben, fra gågaden til industrihavnen – Struer Tracks har vist, at lydkunst kan være både eksperimentel og folkelig, eksklusiv og tilgængelig. Og at en lille by i Vestjylland kan være et internationalt kraftcenter, hvis man tør tænke stort og samtidig  møde folk, hvor de er.