Beliggenheden er ikke til at tage fejl af. Anlægget, gågaden, Nørreportcentret og togstationen. Det gamle sygehus ligger tæt på alt og har en central placering i Holstebro.

Direktør for Arealudviklingsselskabet og sygehusgrunden, Thomas Leerberg, er da også bevidst om det helt unikke by-projekt, han står i spidsen for at udvikle.

”Sygehuset ligger som en udvidelse af midtbyen. Et område, hvor der var en meget negativ historie, da sygehuset lukkede. Der var 1800 medlemmer i personaleforeningen, som blev forflyttet til Gødstrup eller mistede deres arbejde. At få vendt hele den der negative historie til noget positivt og se de muligheder, der er for Holstebro, for at få lavet en ny bydel, som også viser, hvordan Holstebro kan udvikle sig. – Det synes jeg er mega fedt”, siger Thomas Leerberg.

Godt, men også kompliceret

De omkring 50 bygningskroppe, som ligger på sygehusgrunden åbner op for spændende muligheder inden for almene boliger, seniorfællesskaber, ungdomsboliger, lejerboliger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsudlejning mm. Samtidig gør det byudviklingen til et sammensat og kompliceret projekt.

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og det samme gælder for den nye bydel på sygehusgrunden.

Thomas Leerberg fortæller, hvordan projektet rummer et uendeligt potentiale, men at der både er demografiske tilpasninger, der skal tænkes ind, ligesom det bæredygtige element også indebærer en række udfordringer.

”Det vil tage lang tid, da der kun er 60.000 indbyggere i Holstebro Kommune. På trods af en positiv nettotilflytning og stor mobilitet i flyttemønstre, er det ikke et uendeligt marked. Så vi skal ikke udbyde mere end markedet kan optage i Holstebro. En anden og måske vigtigere ting er byggematerialer og den måde, vi bygger på. Den faglige kunnen der er i branchen pt., kan ikke rigtig realisere de forventninger vi har til bæredygtighed i dag”, siger Thomas Leerberg og uddyber:

”I dag er mange nye byggeprojekter baseret på at rive det gamle ned og bygge det nye op fra grunden. Mange har sikkert fået spørgsmålet, hvorfor de ikke bare køber eller bygger noget helt nyt, hvor energiomkostninger er lavere. Det er en stor omstilling, vi skal ind i – en helt anden måde at tænke på – men det er vejen frem. Vi skal simpelthen lade være med altid at bygge nyt. Vi skal bruge den bygningsmasse, vi har. Det er det største paradigmeskifte, vi kan få inden for byggeri. At du ikke automatisk bygger nyt, men renoverer det bestående og tilpasser bygninger til nye funktioner.

De første skridt bliver taget nu

Mens overvejelser om markedet og et nødvendigt skridt på vejen for et paradigmeskift fylder meget, er der også mere konkrete ting på tegnebrættet.

Der foregår allerede aktiviteter på sygehuset, hvor Holstebro Udvikling står for forskellige midlertidige aktiviteter på grunden. Haunted Hospital, rundvisninger og rappelling har været populære aktiviteter, der har tiltrukket en bred skare af borgere og et nysgerrigt publikum.

Arealudviklingsselskabet har allerede planer om tiltag, der netop har til opgave at få det tidligere sygehus åbnet og blive en del af midtbyen. Ikke nødvendigvis kun de fremtidige beboere, men også folk, som generelt gerne vil se byområdet og få en positiv oplevelse.

”Det er vigtigt at vise det sociale liv, der kan udfolde sig. Det gør man kun ved at åbne op. Det gælder om at komme ned i øjenhøjde, og få folk til at opleve stedet. Lidt ligesom Slagteriet, når der er Food Festival. Så synes folk jo, at det er det fedeste sted”, siger Thomas Leerberg, som gerne vil have flere, måske også permanente aktiviteter ind på Sygehusgrunden.

Ejerskab og deltagelse ser han her som vigtige faktorer, når byområdet skal benyttes.

Næste skridt ligger derfor lige om hjørnet og kommer efter alt at dømme til at ske i år.

Social infrastruktur baner vejen

Thomas Leerberg forestiller sig, at kedelbygningen, kantinebygningen og værkstederne kan få stor betydning for det fremtidige byliv på Sygehusgrunden.

”Den sociale infrastruktur skal op at køre, inden selve transformationen til beboelse og andre funktioner. Du er nødt til at have mødesteder og steder for foredrag og koncerter. Det kunne måske være et folkekøkken eller en vinbar i forhold til noget mere stationært”, fortæller han og understreger vigtigheden i en mangfoldighed i alder, ressourcer, køn, som kan gå på tværs af de forskellige sociale aktiviteter.

I den sammenhæng hælder Thomas Leerberg også til at beholde visse bygninger og ikke sælge alt med det samme. Den sociale infrastruktur er en del af en proces, hvor det, at invitere borgerne indenfor, er højt prioriteret.

Færchfonden og kommunen ejer hver 45% af Arealudviklingsselskabet, mens Aksel Nørgaard ejer 10%. Det er Arealudviklingsselskabet, der har ansvaret for at transformere grunden med en forventet samlet ekstern investering på ca. 2 mia. kr.

 

Foto: Ole Mortensen.