Erhverv
Færchfonden understøtter en bred vifte af initiativer, projekter og tiltag, der er til gavn for erhvervslivet i Nordvestjylland.



Hvis Nordvestjylland skal være et attraktivt sted at bo, leve og besøge, er det afgørende at vi understøtter et stærkt og bæredygtigt økosystem inden for erhverv, iværksætteri, kultur og uddannelse. Dette er med til at tiltrække arbejdskraft, styrke lokalsamfundet og dermed sammenhængskraft i hele Nordvestjylland
Martin Nygaard Christoffersen, direktør for Færchfonden
Erhvervslivet i Nordvestjylland
Fonden understøtter en vifte af tiltag, projekter og initiativer, der kan hjælpe erhvervslivet i Nordvestjylland til at stå endnu stærkere.
Fonden støtter eksempelvis institutioner og organisationer, der kan koble studerende sammen med virksomheder, kan give virksomhederne sparring og efteruddannelse eller noget helt tredje.
Senest er Færchfonden gået ind i et tæt partnerskab med Holstebro Kommune og har stiftet udviklingsselskabet Holstebro Udvikling P/S. Et selskab, der bl.a. skal være med til at sikre, at Holstebro by også i fremtiden er en attraktiv by at leve i og besøge.
Som udgangspunkt investerer Færchfonden ikke direkte i virksomheder.


