”Der skal være mulighed for at opleve eksperimenterede samtidskunst, også uden for de større byer. Snarere end at gå på et fint museumsgalleri, skal man snuble over kunsten i en bunker”, smiler kurator og daglig leder på Regelbau 411, Simon Thykær.

Han bliver bakket op af Matilde Best, som er den anden del af den kunstneriske lederduo:

”Vi vil gerne skabe kunstudstillinger i utraditionelle og usædvanlige rammer, hvor nysgerrige og besøgende kan gå ind i et labyrintisk univers og opleve noget, de ikke har set eller regnet med”, siger Matilde Best om bunkerne i Oddesund ved Struer.

Den nuværende udstilling ”Nothing Beside Remains” af Lise Autogena og Joshua Portway er et godt eksempel på den eksperimenterende kunststil præsenteret i de unikke rammer. Her smelter udstillingen og bunkeren sammen, hvor dryp fra en plastikslange efterlader våde plamager på gulvet. Alt sammen indikationen på en langsom oversvømmelse af bunkeren.

”Den nøje udregnede hastighed hvormed vandet akkumuleres, er kalibreret i forhold til verdenshavene. Vandet stiger lige så hurtigt i forhold til bunkerens areal, som vandet stiger ude i verdenshavene. Mennesker er altså blevet en naturkraft, der påvirker vores samlede øko-system og verdenshavene”, siger Simon Thykær, mens Matilde Best supplerer:

”Det er et værk, der peger på menneskets plads i verden, hvor vores påvirkning af naturen i højere grad er dominerende i stedet for, at vi tilpasser os. De her dryp peger også på dilemmaet i, at vi godt ved, det står galt til med vores klima og økosystemer. Samtidig har vi også svært ved at forholde os til det store tidsperspektiv, der ligger i det. Det er det, som udstillingen prøver at indkapsle”.

Som kunsthistorikere sammenligner de med timeglasset, og at det inden for kunsthistorien er et klassisk symbol på forgængelighed, tidens gang og det faktum, at vi alle skal dø.

”Tiden rinder ikke bare ud, men akkumuleres lige så stille. Det er ikke bare et spørgsmål om vores forgængelighed som mennesker, men vores varige aftryk, som bør bekymre”, siger Simon Thykær.

Et modstykke til traditionelle kunstudstillinger

Den langsomme oversvømmelse og de afledte konsekvenser, kommer også til udtryk i et andet bunkerrum. Et digt af Percy Shelleys Ozymandias fra 1818, som er projiceret op på bunkerens væg, tager udgangspunkt i menneskets magtfuldkommenhed og mangel på samme. At alting med tiden forgår, som bunkerne også i sig selv er et eksempel på.

”Bunkeren ligger i naturen og er samtidig en bunkerhistorie. De udstillinger vi laver, tager udgangspunkt i det stedspecifikke. Her bunkeren som ruin, hvor naturen lige så stille med tidens gang, tager den tilbage. Man kan jo se kalkaflejringerne, ruinen og ting der forgår”, siger Matilde Best.

Bunkerne som en stedbunden kvalitet er altså en integreret del af kunstudstillingen og hele oplevelsen. Omgivelserne er en aktiv medspiller, og på den måde står Regelbau 411 i kontrast til de gængse museer og gallerier.

”Går man på museum, prøver man at neutralisere omgivelserne så meget som overhovedet muligt med hvide vægge og lade alle kunstværker stå så rent i sig selv. Vi sætter i stedet en dyb dyd i at anerkende at alting spiller sammen – det er hele Regelbaus bevæggrund”, siger Simon Thykær.

Hele ideen om bunkerne, historien, området, og at der i høj grad arbejdes stedspecifikt med kunsten, er også en væsentlig årsag til, at Færchfonden har valgt at støtte projektet. Også målet om at udbrede samtidskunst uden for storbyerne spiller en rolle for donationen.

Foto indefra: Mikkel Kaldal. Fra den aktuelle udstilling “Nothing Beside Remains”

 

Fakta:

  • Regelbau 411 viser stedsspecifikke kunstudstillinger i to bunkere ved Oddesund
  • Der er tre til fire udstillinger om året
  • Stedet centrerer sig om dansk og udenlandsk kunst med en lys,- lyd- og video profil
  • 40.000 besøgende om året (fra børnefamilier, unge, ældre, turister, kunstbesøgende)
  • Regelbau 411 åbnede i 2018
  • Der er åben mandag til søndag fra 10-17
  • Der sættes en dyd i også at have unge kunstnere
  • Lokale ildsjæle står bag initiativet, der i dag drives som en frivillig forening med en aktiv bestyrelse samt en kunstfaglig ledelse