Der er god grund til at holde ekstra godt øje med Sygehusgrunden i Holstebro. For det er ikke bare et område for byudvikling, hvor der rives ned og bygges op. Og det er heller ikke et uvæsentligt CO2-venligt aftryk, når Sygehusgrunden går i gang med forvandlingen. – Aftrykket er grønt fra gulv til loft, og i hele projektet ligger der et opgør med den traditionelle måde at tænke byudvikling på.
Sygehusgrunden med sine godt 82.000 kvm fremstår derfor som bæredygtigt og innovativt – og er på mindst fem områder et first mover projekt:
- Nybyggeri som old school
- Opgør med en tung supertanker
- Mulig præcedens i Holstebro
- Nyt CO2-regnskab med to bundlinjer
- Filantropisk bæredygtighed
Nybyggeri som old school
For det første er Sygehusgrunden et godt eksempel på en handling, der er tro mod klimaet, og som rammer ind i en modsatrettet tendens i byggebranchen.
”Nybyggeri er old school. Det mener jeg seriøst. Hvis vi har et mål om, at Danmark skal opfylde Paris-aftalen med reduktion af CO2 med alle de mål, der er kommet fra regeringens side. – Så kan vi ikke nå at komme så lavt, når det kommer til nybyggeri pr. kvm i den periode. Det kan vi ikke”, slår arkitekt og direktør på Sygehusgrunden, Thomas Leerberg, fast.
Han forklarer, hvordan udviklingen af Sygehusgrunden har ramt noget unikt, som er oppe i tiden, hvor flere andre byudviklingsprojekter bevæger sig baglæns. Det gælder for langt størstedelen, hvor store bydele er revet ned for at bygge oven på de gamle sokler.
Thomas Leerberg ønsker i stedet en langt mere holistisk og ydmyg tilgang til byggeprojekter med en større respekt for det bestående materiale.
”Det her projekt er spot on, for vi er et sted, hvor vi næsten kan claime, at vi ikke river noget ned. Det er rent faktisk muligt at sikre kvalitet i de bygninger, der bliver foræret. Og så må du som arkitekt begynde at arbejde med materialerne. Det er hele transformationen, som bliver spændende. At gå fra at være et sygehus til en velfungerende bydel med boliger, kulturliv, institutioner, hoteller, erhverv. – I de selv samme bygninger. Jeg glæder mig til at få den her cocktail til at gå op. Men selvfølgelig vil det give udfordringer, fordi det er en hel branche, et helt fag, der skal vænne sig til ikke altid at bygge nyt”.
Opgør med en tung supertanker
Status quo – at bygge nyt, er en norm, som har forplantet sig bredt over hele linjen. Fra erhverv til privat skyder der nye erhvervsejendomme, boligkomplekser og private huse op. Og tendensen er ikke noget, ”man bare lige vender”.
Thomas Leerberg ser et klart mønster i byggebranchen, hvor industrien for nybyggeri er blevet en selvfølge gennem de sidste årtier. Det gælder både hos byggebranchen, de traditionelle arkitekter og bankerne. Sidstnævnte rådgiver ofte til nybyggeri, der rent isoleringsmæssigt bedre kan betale sig.
”Det er en kæmpe supertanker, som skal hele vejen over på en ny agenda”, konstaterer Thomas Leerberg.
Han ser dog bevægelser, hvor den finansielle sektor så småt er begyndt at tune ind på et andet mindset, ligesom den nye generation af arkitekter er med på en langt grønnere bølge end de ældre.
”Der er ikke økonomi i det endnu, fordi der ikke er en efterspørgsel. Men vi skal være med til at skabe den efterspørgsel og vise gode eksempler på, at man faktisk kan bo i noget, der er transformeret fra en hospitalsfunktion til for eksempel boliger. Det er nok det, som egentlig er overlæggeren her”, siger Thomas Leerberg og påpeger hele sin pointe om at muliggøre det, som folk ellers kun snakker om.
Og når man som Thomas Leerberg har tænkt sig at slå et kæmpe slag for den bæredygtige udvikling, er der heldigvis også lys for enden af tunnelen i form af indsatsområder på de nationalt funderede byggeprojekter.
Sygehusgrunden er med i Realdania og Villum Fondens ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”, hvor klimaaftrykket skal reduceres med 75 %. Som eneste projekt af ni, der transformerer i stedet for at rive ned, er Sygehusgrunden allerede flere klimaskridt foran. Og det udgangspunkt – hele ideen bag bæredygtige byggeprojekter, har ifølge Thomas Leerberg fået fondene bag til at øjne et muligt paradigmeskifte.
Mulig præcedens i Holstebro
Forspringet skyldes, at der ikke er mange projekter, der på landsplan er lige så konsekvente, som Sygehusgrundens transformation.
”Det har mere national bevågenhed end kommunalt. Nationalt er der interesse, fordi der ikke er så mange byudviklingsprojekter, som kører lige i øjeblikket. Der er kun 10-15 og langt de fleste er på jomfruelig jord, dvs. udtaget landbrugsjord. Eller også er det ryddet grund, hvor man har fjernet nogle gamle bygninger”, pointerer Thomas Leerberg.
Selv Frederiksberg Hospital, som kan sammenlignes med Sygehusgrunden, har man valgt at fjerne 40-50 %. Også i Herning er 50 % af bygningsmassen fra det tidligere sygehus ryddet med jorden for at bygge nyt fra bunden. Problemet er her cement og beton, som både er tungt, skal transporteres over lange afstande og koster på CO2-kontoen.
Alt dette undgås på Sygehusgrunden og hele projektet taget i betragtning – en hel bydel – som tænker nyt på en helt anderledes måde, tiltrækker en masse overskrifter. Ifølge Thomas Leerberg er og bliver Holstebro byen, som andre vil kigge på, hente erfaringer fra og i det hele taget følge tæt fra sidelinjen som stedet, hvor startskuddet til en ny diskurs lød.
Nyt CO2-regnskab med to bundlinjer
Går man lidt mere teknisk til værks, træder det bæredygtige element endnu tydeligere frem. For én ting er mulig præcedens på området, og at transformationen rykker ved gamle måder at anskue byudvikling på samt udfordrer branchen. – Noget andet er, hvor klimavenlig transformationen er, og hvordan der p.t. ikke findes en tidssvarende måde at regne det ud på.
Den traditionelle bæredygtighedscertificering af bygninger, DGNB, er for eksempel ikke præcis nok til at udregne CO2-aftrykket og glemmer at tage vigtige komponenter med fra før byggeriet blev til.
I sin tid var Thomas Leerberg med til at oversætte den tyske certificeringsordning og har derfor et indgående kendskab til DGNB. Som central del af DNA’et er nybyggeri ifølge Thomas Leerberg symptomatisk for DGNB og hele branchen, og det giver mere mening at opgøre CO2-reduktion på en anden, mere meningsfuld måde.
I det regnestykke er der to bundlinjer. Én i kroner og ører og én med en bæredygtig bundlinje opgjort i CO2-økonomi. I forhold til Sygehusgrunden er der ikke blot 83.000 kvm og 82.000 etagemeter, men også enorme mængder CO2, som er bundet i grunden.
Thomas Leerberg fortæller, hvordan regnestykket ganske enkelt ikke går op. Ved nybyggeri bruges omkring 12 kilo CO2 ækvivalent pr. kvm pr. år. Sygehusgrunden sigter på at ramme 2,5, selvom det idealistisk set burde ligge på 0,5. Spændet fra 12 til blot at nå 2,5 i løbet af få år, er næsten umuligt.
”Det, du kan, for at opnå målet, er at flytte ind i noget, der er bygget, hvor du allerede har alle de tunge bygningselementer i træ og beton. For der har du sådan set betalt dit CO2. Hvis det kommer med ind i dit projekt, kan du trække det fra. Så indgår det ikke i CO2-regnskabet”, siger Thomas Leerberg og uddyber med en af Sygehusgrundens bygninger fra 60’erne:
”CO2’en, der blev brugt til at lave det beton, er ude i atmosfæren. Du udleder ikke nyt. Så derfor har du bundet det her”.
Thomas Leerberg håber, at neutralitet kan opnås hen over en 50-årig periode og ser den cirkulære bæredygtighed som vejen frem.
Filantropisk bæredygtighed
Den femte grund til, at Sygehusgrunden er en banebrydende first mover, er hele fundamentet, som projektet hviler på.
Kendetegnet er ikke blot bæredygtighed, men også filantropi. For bag det ambitiøse og bæredygtige udviklingsprojekt, er støtten stor og med et langsigtet mål for øje.
”Filantropi og veneration over for Holstebro og den her egn er også faktorer, der skal regnes med. Fra Aksel Nørgaard, Færchfonden og Holstebro Kommunes side. Og hvor man så tager den beslutning om cirkulær økonomi. Det vil sige, det overskud som bliver skabt herinde i fremtiden, bliver på Sygehusgrunden”, siger Thomas Leerberg.
Sygehusgrunden som fyrtårnsprojekt indgår dermed i en større filantropisk ramme, som understøtter ambitionen om at gå forrest og skubbe på klimadagsordenen. Den cirkulære økonomi er her med til at fremtidssikre projektet og sætte en tyk streg under den filantropiske bæredygtighed.
”Vi er privilegeret af at have et stort råderum til at prøve nogle ting af. Det betyder, at vi kan presse det her projekt i den retning, som udviklingen går. Og udviklingen peger på transformation, renovering af det bestående og kulturarv”, runder Thomas Leerberg af.
Foto: Ole Mortensen
Fakta:
”Holstebro Kommune, Aksel Nørgaard Holding og Færchfonden ejer Sygehusgrunden. Visionen er at transformere de mere end 80.000 m2 – som har stået tomme siden lukningen og overflytningen af Holstebro Sygehus til Regionshospitalet i Gødstrup i 2022 – til en attraktiv og bæredygtig bydel centralt i Holstebro med boliger, erhverv og kultur”.