32 spændte og håbefulde børn deltog i weekenden i Børn Spiller Klassisk.
Se videoen, hvor Carl på 9 år, jonglerer med Bach og andre klassikere.
Den årlige begivenhed på musikskolen i Holstebro indeholder både et socialt og fagligt aspekt. Socialt mødes børn og unge om musikken, hvor de kan se, at andre også spiller klassisk. Og fagligt vokser de med opgaven, de lærer at øve sig, og de udvikler sig i disciplinen om at konkurrere.
Som i en ægte konkurrence er der priser på spil, og Færchfonden sponsorerer præmierne til de bedste i hver aldersgruppe. Færchfonden har tidligere støttet Musikskolen med forskellige musik-projekter og opførelsen af en ny orkestersal med øvelokaler.