Hvad sker der, hvis man har et rum, åbner dørene og filmer det over en længere periode?
Rent lavpraktisk var det det, som skete i Bystuen i Vinderup, og som dokumentarist, Emil Næsby satte sig for at dokumentere.
”Det handler om de folk, jeg møder”, siger Emil Næsby:
”Bystuen er ligesom skibet, hvor der så er fokus på forskellige besætningsmedlemmer. Samtidig er det et multiportræt. Jeg følger flere individers udviklingstrin – hvordan de tager del i Bystuen, og hvordan de vokser med opgaven”.
Han fremhæver de energier og dynamikker, som gennem næsten halvandet år har udspillet sig i stuerne i det tidligere fritidshjem på Sportsvej i det lille lokalsamfund nord for Holstebro.
Uden travlhed og med kameraet som følgesvend, har Emil Næsby observeret og talt med folk, ligesom han også har involveret sig i hverdagen de mere end 15 gange, han har samlet viden om livet i Bystuen.
”Jeg spiller fodbold med ungerne uden at filme, hjælper til at med at slå klapstole op til arrangementer, drikker kaffe og er til stede. Så jeg lærer folk at kende og bygger relationer”, fortæller Emil Næsby og understreger, hvordan det relationelle off camera også bidrager positivt til dokumentaren, så han ikke bliver den fremmede med kameraet, men en del af fællesskabet.
Det er her det sker
Det trygge rum i Bystuen er medskaber på mange små dagligdagsøjeblikke, som siger noget helt unikt om det lille værested, der rummer mere end de 400 kvadratmeter, der kan måles i areal.
”Mange steder er meget homogene. Men her er spraglet, fordi der er en energi, hvor du ikke skal passe ind. Der er virkelig skabt et åbent rum, hvor du kan komme og være den, du er”, siger Emil Næsby og uddyber:
”Alle der kommer her, kommer på egne præmisser og møder andre folk. Et barn der tegner med en smed, og én over 60 år, der spiller skak med en ung knøs på 12. Samtidig sidder der fem 10-12-årige og leger med glimmer, limpistol og sakse, mens der er en, som kommer og laver mad. Der sker så mange forskellige ting”.
Unge, ældre, børn og voksne slår jævnligt et smut forbi, hvor Emil Næsby indkapsler dagligdagen og formidler mangfoldigheden og fællesskabet. For ikke at tale om det medborgerskab og medansvar, der skabes i processen.
”Udover de børn og unger der kommer og er krea, klæder sig ud, laver lektier, ser flimmer, tegner og spiser morgenmad med mælk. – Så tager de et ansvar. De pynter op, organiserer ting, står i kagebod og sætter stole op. Hvor mange steder får 10-12-årige lov til det ansvar i stedet for at tømme opvaskemaskinen derhjemme?”, spørger Emil Næsby og fremhæver i samme ombæring den traditionelle fortælling om, at børn ikke kan finde ud af at lege og bare sidder foran skærmen.
For ham fremstår Bystuen netop som ét af mange eksempler, hvor der sker en ægte nærhed, et ejerskab og en interesse i det, som foregår og det, som skabes. Og som passer med et sted, hvor fordomme nedbrydes, og hvor relationer blomstrer på tværs af køn, alder og etnicitet.
Har aldrig oplevet noget lignende
Med mange dokumentarer i bagagen, er der ingen tvivl om, at Bystuen skiller sig ud for den erfarne dokumentarist.
”Her er så mange fede folk, der hjælper hinanden og tager del i ting. Bystuen facilitererer og kanaliserer”, slår Emil Næsby fast.
Eksemplerne er mange, men fælles for dem alle er en smeltedigel af kultur og samvær, som ikke ville kunne lade sig gøre uden et sted som Bystuen.
”Jeg har set forskellige kunstnere performe i Bystuen. Folk som kun perfomer i storbyer og som normalt er mere finkulturelle, end hvad der foregår på Sportsvej 1 i et skur. De tiltrækker et publikum, som er til stede på samme tid, som dem, der kommer for at lege med pap og limpistoler. Så folk der normalvis ikke ville se avantgarde performance teater- eller jazz. – De ser det pludselig og vise versa”, siger Emil Næsby og pointerer, at der er en helt anden energi, når det af alle steder foregår i Vinderup.
Han oplever, at der er et krydsfelt af folk, som oplever noget, de ikke havde troet, de ellers skulle opleve.
”De relationer, jeg har skabt og de relationer folk har dannet med hinanden. – Hvor hulan ville de ellers møde hinanden? Jeg har i hvert fald ikke oplevet noget lignende”, siger Emil Næsby med et smil.
Integration på flere planer
Det gode ved hele projektet er også, at der ikke tales om det. Det er bare noget, der sker. Det gælder blandt andet selve integrationen i projektet.
Rummet hvor fællesskabet “Kvinderup” holder til i Bystuen har ikke minoritetsgrupper malet på døren. Men det er alt andet lige det, som udfolder sig. Kvinderne har ofte en anden etnisk oprindelse og mødes over mad, sang og livsfortællinger.
”De kommer ikke, fordi det er et integrationsprojekt, men fordi der er et sted at være. Kvindefællesskabet opstår i den ramme. Deres børn kommer der allerede. – Så de er der på samme tidspunkt, og så kommer de og ser det føromtalte avantgarde-teater og performance jazz.”
Emil Næsby fremhæver igen stedets store styrke. Dem, der tager del i at få huset til at køre, kan få en nøgle. Bystuen giver alle en plads fra børn og unge til pædagoger, håndværkere og akademikere:
”Alle sidder rundt om et bord, men det er en helt anden måde at tale på, fordi du har noget at lave. Du er sammen om ting med det relationelle udenom, mens du holder en saks, laver mad, kigger i bøger eller tegner med en blyant”.
Der sker således noget i processerne. En synergi i Bystuen, hvor integration skal forstås på flere niveauer – fra høj til lav, hvor minoritets- og majoritetsgrupper mødes, og hvor de kontinuerlige møder for de 9-12 årige skaber en merværdi, som alt sammen kan spores tilbage til Sportsvej 1.
”De har været der uden for meget voksenindblanding. Bare været der og vokset i det. Det er så dejligt at se, de tager ansvar fra så ung en alder på så naturlig en måde. De har også skrevet et brev til borgmesteren og forklaret, hvorfor det skal bestå”, siger Emil Næsby og fortsætter:
”Så stedet her får dem til at markere sig helt ind på borgmestergangen. Men Bystuen giver dem også rum til at udtrykke sig. Jeg har oplevet, at de også sænker paraderne. At de kommer med bekymringer og åbner sig for Sara, som kan favne og rumme det. Det er jeg meget imponeret. En Luna-frakke hvor der altid er plads til en mere”, siger Emil Næsby.
Luna-frakke med plads til alle
Med ordene følger en ros til initiativkvinden bag hele projektet. For Sara Strandby, der af Emil Næsby beskrives som en, der møder alle for dem de er, og er med til at skabe et trygt rum.
Sara Strandby er ikke blot kunstnerisk projektleder for Bystuen, men også den, som favner alle de folk, der kommer. Og sammen med Emil Næsby er der løbende dialog omkring den historie, der skal fortælles i dokumentaren.
”Filmen skal belyse hvordan Bystuen skabes af og i rummet mellem mennesker og sted. Vi har fokus på det, der sker i processen og den udvikling, som sker i de små dagligdagsøjeblikke”, siger Sara Strandby, som udover aktiv tovholder i Bystuen er med i den daglige planlægning og de mere strategiske overvejelser:
”For mig er laget bagved også vigtigt. For én ting er hverdagsmagien, og hvad der sker på gulvet. Men der er også et “maskinrum” med en lokal operatørgruppe, bekymringer og organisatoriske udfordringer. Hvilket bl.a. har ført til at vi i løbet af året har stiftet en forening. Så det er helt lokalaktivistisk”, siger Sara Strandby med et smil.
Af andre mere strategiske tiltag, har dokumentarperioden resulteret i en del samarbejder. Flere har et kunstnerisk output og tæller et samarbejde med Kunstmuseet, Hjerl Hede og senest en koncert med Resonerende Rum og Peter Sommer, som lige er nomineret til Årets Koncertoplevelse for en koncert ved Bystuen i sensommeren.
Derudover har Bystuen ikke kun slået sit navn fast lokalt og bidrager og sætter gang i en masse aktiviteter. Projektet har givet genlyd til Holstebro, og det vækker en særlig stolthed.
”Der blev ved de seneste budgetforhandlinger afsat 150.000 kr. pr år i 2 år, til understøttelse af Bystuen i Vinderup. Så der er skabt noget opmærksomhed. Vi bliver set og anerkendt, så det har skubbet til noget”, siger Sara Strandby og forsikrer, at børnenes mail-breve om vigtigheden af Bystuen, snart får selskab af en invitation om at komme ud og se premiere på dokumentaren.
Foruden Færchfonden, som har støttet med 75.000 kr. er andre samarbejdspartnere Holstebro Kommune, Kultursamarbejdet, Landbrugets Kulturfond og Kunstneren Tæt På.
FAKTA:
- Bystuen ønskede en ny måde at måle og vise effekten og resultatet af deres arbejde. Derfor søgte de om støtte til at invitere dokumentarist, Emil Næsby Hansen, til at følge Bystuens arbejde over et års tid og lave en dokumentarfilm om Bystuens forankrende og udviklende rejse. Udviklingsprojekter er ofte svære at måle med andet end kvantitative parametre, og derfor støttede Færchfonden Bystuens dokumentationsprojekt da de forsøger at måle deres impact på anden vis – nemlig via en løbende filmisk dokumentation.
FAKTA:
- Optagelserne til Bystuen startede i 2022
- Den filmiske dokumentar har premiere i starten af næste år
- Emil Næsby har allerede lavet én tidligere dokumentar fra Vinderup, som nedbryder fordomme om unge på knallerter