Endnu en veloverstået sommerfestival er løbet af staben, og i weekenden blev der sat et flot punktum for den 18. udgave af sommerfestivallen.
Nørre Vosborg lagde traditionen tro rammerne for de sidste musikalske toner, som i år bød på alt fra Beethoven til fransk impressionisme.
”Man kan mærke energien fra musikere og publikum. Der er et samspil, hvor publikum reagerer med følelser, og musikerne så svarer tilbage. Det er så vigtigt, siger ensemblechef, Klara Bernat, mens hun understreger, at de smukke omgivelser på Nørre Vosborg sætter prikken over iét.
Som ansvarlig for sommerfestivallen ser hun tilbage på en begivenhedsrig uge, hvor afslutningskoncerten er én af mange gode oplevelser.
”Generelt har det været fantastiske koncerter med et fantastisk publikum. Og folk er så glade for, at de endelig har kunnet komme, da corona ikke gjorde kammermusikfestivallen muligt sidste år”, siger Clara Bernat.
Foruden de musikalske indslag, der også bød på yogakoncert og musikgudstjeneste, har andre sanser også været i spil. Gastronomi, vandreture og artist talks er gået hånd i hånd med musikken. Alt sammen med formålet om at invitere publikum ind i det klassiske univers samt give en unik oplevelse fra den vestjyske kultur og natur.
Færchfonden støtter kammermusikfestivallen over en treårig periode, hvor den klassiske festival er med til at sætte fokus på Nørre Vosborg og Esemble MidtVest, hvis musikalske og kunstneriske indhold rækker langt ud over den geografiske vestjyske grænse.
Om Kammermusikfestivallen:
- Kammermusikfestivallen på Nørre Vosborg er et samarbejde mellem Ensemble Midtvest og Fonden Nørre Vosborg
- Ensemble Midtvest består af ni faste musikere
- Festivallen finder sted i byerne omkring Nørre Vosborg
- Årets Gæst var violinisten, Tai Murray