Flere unge til erhvervsuddannelserne
Det er vigtigt at unge tager en uddannelse – også gerne en erhvervsuddannelse. Derfor har Færchfonden støttet tilblivelsen af to supportteams; et for Industriteknikere og et andet for Støberiteknikere.
Område
Uddannelse
Årstal
2018
Bevillingssum
100.000
Sted
Holstebro, Struer og Lemvig
For at fremme interessen for særligt erhvervsuddannelserne har Færchfonden støttet foreningen Industritekniker.nu. Foreningen har til formål bl.a. at udbrede kendskabet til industritekniker- og værktøjsmager uddannelsen over for folkeskolens afgangsklasser, gymnasier og studerende i almindelighed i hele Danmark.
Da jernstøberiet Birn har til huse i Holstebro og i høj grad har brug for støberiteknikere, så er der i Nordvestjylland også stiftet et supportteam, der har særlig fokus på at få flere unge til at vælge denne uddannelse. Dette team har fået navnet Støberitekniker.nu. For bordenden af dette supportteam sidder direktør for Birn, Jens Axel Birn.
Én af støberitekniker.nu’s opgaver er at trække støberiuddannelsen fra Jönköping i Sverige til Holstebro, hvor Uddannelsescenter Holstebro (UCH) i fremtiden vil kunne udbyde den fulde uddannelse til støberitekniker.
Det bliver en kæmpe fordel at få uddannelsen hjem til Danmark. Det bliver ikke blot nemmere at uddanne lærlinge, det bliver også nemmere at sende medarbejdere på efteruddannelseskurser. Jens Axel Birn, direktør for støberiet Birn, der har deres hovedsæde i Holstebro.